Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

276 BØRNS MOBSKABSLÆSNING. kunde Morskabslæsningens Udbytte slynge sig om dette snart paa ét Punkt, snart paa et andet, uddybe Opfattelsen i Overensstemmelse med den enkeltes naturlige Tilbøjelighed og paa den Maade skaffe den forholdsvis ensartede Forestillingsrække, som Skoleundervisningen fører ind i Børnenes Bevidsthed, en forskellig farvet Baggrund hos hver enkelt, i hvilken hans Personlighed fik Lov til at røre sig. Det nivellerende, der kan ligge i den systematiske Skoleundervisning, vilde derved faa en frugtbar Modvægt, ligesom en Vej derved var be-traadt, der mulig kunde føre bort fra den — spredende i Steden for samlende — mod encyklopædisk Fuldstændighed stilende Stofvrimmel ved selve Undervisningen. Skolen vilde kunne styrke denne Idræt hos Disciplene, dels indirekte gennem den videregaaende Kundskabstrang, den søgte at vække hos dem, dels direkte gennem Discipelbiblioteker, hvor saadanne Bøger, der særlig slog an hos Ungdommen, fandtes i talrige Eksemplarer, og ved Anvisninger fra Lærerens Side. Historie, Naturhistorie og Geografi vilde rimeligvis være det Jordsmon, af hvilket de frugtbareste Ænmer vilde kunne gro op. En biografisk Litteratur, der samlede sig om Personligheder, hvis Væsen og Færd lagde sig for Dagen i klare og forholdsvis usammensatte Træk, i Egenskabe)-, der stode Ungdommens Idealer nær: Helte i Krigens og Fredens Gerning, Mænd og Kvinder,. der selvopofrende satte deres Kræfter ind paa en Sag, Viljens Riddere og Forskningens Stridsmænd, Kulturens Bannerførere i Kunst og Religion, i Poesi og Politik, i Handling og i Opfindelse, Martyrerne saa godt som Sejrherrerne — et saadant Galleri vilde kunne præge sig i de unge Læseres Bevidsthed som en Række levende Forbilleder, der paa én Gang mættede deres