ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
 BØRNS MORSKABSLÆSNING. 277 Kundskabstrang og styrkede deres Personlighed. Igennem Personerne vilde Læseren føres ind paa de Ideer eller Livsomraader, de repræsentere, og den hele Kulturstrøm lidt efter lidt flyde ind i hans Tankegang og føre med sig, hvad der har lejret sig paa dens Overflade og i dens Dyb. Ved Samtale og Genfortælling, snart i Undervisningstimen, snart, hvor Eleverne frit færdedes blandt hverandre, vilde den enkelte kunne gøre det, han selv havde følt sig opfyldt af, frugtbringende for sine Omgivelser. Den Selvvirksomhed hos Eleven, som har været al nyere Pædagogisk Feltraab, vilde derved kunne gøre et mægtigt Skridt fremad. Han vilde lære, hvad det i Virkeligheden vi] sige at læse: Led for Led nemlig at eftergøre en andens Tankebevægelser, saaledes som de, knyttede til hørlige Ord, træde én i Møde gennem disses synlige Tegn. — Og Læsefeltet strækker sig for denne. Alder vidt. Idet Drengen følger sin Helt paa hans Opdagelsesrejser hen over Jordkloden, til fjærne og ubekendte Egne eller til Kulturens tæt befolkede Brøndpunkter, træder Skuepladsen for hans Bedrifter frem i et Billede af Natur- og Menneskeliv i det store, Geografi og Etnografi aabne deres Skatte for ham, som et Museum, Bogen gemmer i sig, og Rejsebeskrivelsen giver sin Læser en Række Sammenligningspunkter, der udvikle hans Iagttagelsesevne og hans Dømmekraft og gøre hele hans aandelige Horisont videre. Kundskaberne komme til ham i en for hans Alderstrin frugtbar Form, fordi de, fri for al abstrakt Systematik, knytte sig til et levende Menneskes vekslende Skæbne og ordne sig i naturlige Grupper, efter som de udspringe af Gangen i den rejsende Opdagers Foretagender. - I de naturhistoriske Skildringer træder endelig Naturen selvstændig Læseren i Møde, ikke læn-