ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
278 BØRNS MORSKABSLÆSNING. ger knyttet til noget menneskeligt Midtpunkt. Medens Naturhistorieundervisningen maa holde sig til de almene Træk og give det normale i al dets Lovmæssighed og Regelbundethed, kan den frie Læsning paa dette Punkt fordybe sig i Naturvæsnernes hele Liv og Levned, følge dem paa deres Veje og i deres Vækst, se dem snart under Synspunktet af „det uendelig store“, snart som „det uendelig smaa“, en Uendelighed, til hvilken Side man saa vender Blikket. Læsningen sætter vekselvis et Teleskop og et Mikroskop for Læserens Øje; den tilsteder i en Maalestok, som er umulig ved selve Skoleundervisningen, at tage alle de Enkeltheder med, som give det samlede Livsbillede. Alt det, der i Naturen vækker Betragterens Forundring og overrasker ham med lignende Stemninger overfor dens lovbestemte Hele som de, med hvilke Middelalderens Mennesker saa Mirakler vælde ud af den, hvor de gik og stod, alt det. hvorigennem Naturen, mindre ensidig opfattet end i Middelalderen, paa én Gang taler til Fantasien og til Erkendelsen, paa én Gang virker som et Æventyr og som et Regnestykke, alt sligt vil gennem Læsningen kunne give Undervisningen en Baggrund, der maaske gør det muligt for den at formindske sin Stofmasse og virke mere samlet. Det digteriske Element, som hører med til al ægte Undervisning, forsaavidt som det gennem denne gælder at vække Grøde i Sjælene, vilde faa Næring gennem en Læsning, der ved stemningsfuldt at sætte Indbildningskraften i Bevægelse gav Erkendelsens Udvikling en ny uvurderlig Drivkraft. VII. Det er populære Fremstillinger, der her bliver Tale om, men det populære maa ikke opfattes som en Mod-