Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BØRNS MORSKABSLÆSNING. 279 sætning til det videnskabelige, kun som en egen Form af det, nemlig den, i hvilken Videnskaben saaledes har kunnet gennemklare sin Tankegang og dens Udtryk, at de har kunnet knyttes til det almenmenneskelige Aandsliv. Nu ligger det videnskabelige altid i den Vej, man har gaaet for at naa sine Resultater; skal den populære Læsning ikke demoralisere, maa Fremstillingen derfor ikke give de færdige Resultater alene, men ogsaa vise Læreren, hvorledes Stoffet samles ind og lægges til rette, for at de naturlige Slutninger kunne uddrages af det; han vil derved ledes til selv at optage det videnskabelige i sin Tankegang og selv at blive Iagttager paa det Omraade, til hvilket hans personlige Anlæg føre ham. Samlerlysten, der er saa udpræget i Barnealderen, vil herigennem, organiseret og knyttet til værdige Opgaver, kunne blive til et virkeligt Arbejde med Genstandene, medens den nu ofte ved at være den rene Tilfældighed voldgiven gaar til Spilde som en Geværild med løst Krudt, der aldrig rammer, hvad der sigtes imod. Paa det historiske Omraade maa den populærvidenskabelige Fremstilling have lignende Egenskaber. Den maa være udsprungen af et fortroligt Kendskab til den Aand, der gennemtrænge! de skildrede Begivenheder, og ikke forrykke Synspunktet for den rette Vui-dering af dem eller søge at lade dem virke ved ganske andre Ejendommeligheder end dem, der høre deres Væsen til. Lad et Eksempel vise, hvorledes man ellers er i Stand til at forvanske de sunde Elementer, et Æmne indeholder. Der er ingen Tvivl om, at baade nordisk og græsk Sagnhistorie og Gudelære kan blive et frugtbart Led i et Barns Udvikling. Der er hos den sagn- og mytedannede Fantasi en foi Barnet vølkom-men Tilbøjelighed til at sammentrænge et helt Aands-