Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

280 BØRNS MORSKABSLÆSNING. livs paa mange Hænder fordelte Udvikling i en enkelt Personligheds Skikkelse, der gør den konkret og let overskuelig. En stor Del af de Egenskaber, der knytte Folkeæventyrene til Barnealderen, genfindes her. Grænsen mellem de to Grupper Aandsprodukter er jo ogsaa flydende. Begge faa de en Hovedpart af deres Betydning som Mindesmærker om svundne Tiders Maade at tænke paa. I de græske Sagn ses saaledes den Men neskenatur forherliget, som det er Grækenlands Storhed at være Opdageren af. Heltene i dets Sagn ere Kul-turbringere, som ved deres Mandsmod og Styrke besejre de Uhyrer, i hvilke' de kultur- og menneskefjendske Magter i Tilværelsen ere personificerede; deres Kamp er en Træden i Skranken mod alt det, der vil holde Menneskene nede i Trældom og Frygt. Naar disse Helte ikke møde frem som Skikkelser, der ved deres egen Overlegenhed sætte deres Fod paa Modstanderens Nakke, saa mister Fortællingen sin Kærne og sin sindbilledlige Dybde. Hvad skal man da sige om en Tesens, der stiller Trolddom i Bedriftens Sted og, handlende ud fra en Tankegang, som aldrig nogen Græker vilde godkende, har mistet alt det, der gør Helten til Forbillede?1) Naar det klassiskes rene, simple Træk saaledes ’) „Minotauros spærrede højt brølende G-abet op imod ham og fremviste derved to Rækker Tænder saa skarpe, at det mere havde Lighed med en Krokodilles Gab end en Okses. Medens han nu med store Skridt og graadige, gnistrende Øjne gik imod Ynglingen, følte denne allerede hans varme Aande, som virkede saa bedøvende paa ham, at han næppe beholdt saa megen Bevidsthed, at han kunde kaste en af Kuglerne i hans Gab. Da Uhyret havde faaet Kuglen paa Tungen, blev det pludselig staaende, fordrejede Øjnene og tyggede paa den med saadant Velbehag, at Teseus fik Tid til at samle sig igen, før det atter med ophævet Gab vendte