ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
BØRNS MORSKABSLÆSNING. 281 forvanskes og forvrænges, vil da ikke Følgen være, at de Børn, der gennem en saadan Omskrivning gøre deres første Bekendtskab med det gamle Sagn, maaske for bestandig have faaet Blikket sløvet for dets virkelige Skønhed og Betydning? Eller er der omvendt nogen Mening i at fremstille Teseus som et Forbillede, der minder om Oplysningstidens artige Børn og i sin Farveløshed ligger saa fjærnt som muligt fra al antik Naturkraft?1) Hvad skal man endelig sige om det hi- sig imod ham. Straks kastodø han den anden Kugi© ind i dets Mund, og den blev fortærøt mod ligo saa stoit Velbehag som den første. Uhyret syntes nu at være blevet ligesom søvnigt, men vendte dog atter det opspæirede Gab imod ham, og nu kastede Teseus den sidste Kugle deri. Straks faldt det om og begyndte at snorke - den frygtede Minotauros laa i dyb Søvn ved hans Fødder. Teseus saa-rede ham nu dødelig med Sværdet, farvede det rødt i hans Blod, og for at eje et Tegn paa sin Sejr afskar han Uhyrets svære Underkæbe med dens skarpe Tænder og hang den over sin Skulder" (A. L. Grimm: Sagn og Æventyr fra Grækernes og Romernes Heltetid, bearbejdet for Ungdommen 1ste Saml. Kra. 1875, S. 35). >) „Nu er der nogle lave Sjæle, der udgive sig for at. have beskrevet Historien om Teseus og Ariadne med Nøjagtighed, og som ikke undse sig ved at fortælle, at denne dydige Prinsesse, begunstiget af Natten, flygtede bort med ham, hvis Liv hun havde frelst. Jeg skal derimod fortælle eder, hvad Ariadne virkelig svarede, idet hun trykkede hans Haand og derpaa gik ét eller to Skridt tilbage: „Nej, Teseus, jeg kan ikke følge dig. Min Fader er gamme, og jeg er den eneste, der elsker ham. Hvor haard du end tror ham, saa vilde hans Hjærte briste, dersom han skulde give Afkald paa mig. Først vil Kong Minos hengive S]g til sin Vrede; men han vil snart tilgive sin eneste Datter, og med Tiden vil han glæde sig, det er jeg vis paa, over ikke mere at skulle ofre syv unge Mænd og syv unge Piger fra Athen til Minotauros’s Graadighed. Jeg har lige saa meget frelst dit Liv Teseus, af Kærlighed til min Fader som for dm