Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

oo to BØRNS morskabslæsning. storiske Blik, der med følgende Forklaring fører barnlige Læsere ind i Maaden, hvorpaa mytiske Forestillinger opstaa: „Jeg har somme Tider haft den Ide, at [Kentauren] Skolemester Chiron i Virkeligheden ikke var anderledes skabt end andre Mennesker, men at han sandsynligvis var afen jævn, kærlig og munter Karakter og løb af den Grund for Løjer om i sin Skolestue paa alle fire, idet han lod de smaa Drenge stige op paa sin Ryg. Naar nu hans Myndlinger vare bievne store og gamle, lode de deres egne Børn ride Ranke paa deres Knæ og fortalte dem om alle de Skælmsstykker og Lege, de havde udført i deres Ungdom; de smaa Tilhørere troede da, at deres Fædre og Bedstefædre havde faaet Undervisning af en Kentaur, der var halvt Menneske og halvt Hest. I vide jo nok, at Børn, der ikke rigtig opfatte, hvad man fortæller dem, ofte sætte sig Ting i Hovedet, der ere en Smule urimelige“ (Hawthorne S. 115). Ganske vist trænge Børn til „Mælk“, før de kunne døje den „haarde Føde“, men kan Meningen hermed være, at selve den haarde Føde skal spædes op til Mælkemad, i hvilke den gaar glip af al Saft og Kraft? Er det ikke naturligere at gemme den, indtil Barnets mere udviklede Fordøjelsesevne sætter det i Stand til at uddrage dens styrkende og nærende Marv? egen Skyld. Far vel! Gudernes Velsignelse være over dig.“ Hun talte med saa megen Oprigtighed og Værdighed samt med en for hendes Alder saa sømmelig Beskedenhed, at Teseus vilde hav© bebrejdet sig det selv, dersom han var trængt mere ind paa hende med sine Bønner. Nej, denne ædle unge Mand vilde have foretrukket at lide Døden hundrede Gange for at paadrage det svageste Væsen den mindste Lidelse“ (N. Hawthorne: Græske Sagn, fortalte for Ungdommen. Kbh. 1857, S. 33).