Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BØRNS MORSKABSLÆSNING. 285 blive til Fordomme, om deres Indhold end i og for sig kan være nok saa rigtigt. Her kunde nu Morskabslæsningen, ved et udholdende Samarbejde mellem Skole og Hjem, gøre ikke lidet til at skaffe Undervisningen et større og bredere Grundlag. Naar man bestigei det Parnas, hvorpaa Digterne - og om dem bliver der jo her særlig Tale ligesom i Rafaels berømte Billede, ere samlede, er der nogle, man straks møder ved Bjær-gets Fod, lige naar Marschen begynder, andre, der, ef-terhaanden som man kommer højere op ad Skrænten, række én Haanden og hjælpe én hver sit Skridt videre, indtil man endelig efter en aarelang Vandring naar til den Top, hvor de højest stræbendes Hymner genlyde, kun forstaaelige for den, der i sit Ansigts Sved har tilbagelagt den strænge Vej op til dem. Med andre Ord: hvert Digterfysiognomi har sin Alder, som dets Træk særlig tiltale, og nu gælder det om at flette Litteraturens Frembringelser organisk ind i Barnets Udvikling netop i det Øjeblik, hvor Modtageligheden folden enkelte Forfatter er størst. Han bliver derved et levende Stykke af Barnets Liv, vævet ind i dets Erindringer, og synker en Dom om ham til Bunds i Barnets Bevidsthed for at blive der. saa er den i ethvert Fald indvunden af dets egne Indtryk og Tanker. An-dersens ÆvontyrvæsnGr fængsl 0 deies Læsore i en anden Alder end Ingemanns Riddere; Oehlenschlägers Helte tale til et tidligere Udviklingstrin end Hauchs romantiske Ynglinge. Naar Eleven saaledes i Aarenes Løb har gennemlevet de Digtere, han med sin Rækkevidde rummer, saa kommer omsider Tiden, hvor en samlende Oversigt er paa sin Plads, og hvor det bliver muligt at lede Opfattelsen ind paa de aandelige Strømninger, der sammenknytte eller adskille alle disse Frembringelser.