Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

286 BØRNS MORSKABSLÆSNING. IX. Lad os til Slutning tale et øjeblik om den saa meget omstridte Roman. Det følger af sig selv, at vi her maa udelukke alt, hvad der ikke bærer det udvalgtes Præg. De Romaner, der kun søge at virke ved Stofmassens slette Uendelighed, der overvældende Indbildningskraft og Følelse slappe dem begge, der søgende deres Virkning gennem Pirringen af de laveste Drifter høre hjemme i Litteraturens Affaldsdynge, har naturligvis dødsdømt sig selv. Men der gives ogsaa et andet Slags Roman, hvis Betydning som indledende Kursus i Menneskekundskab og historisk Forstaaelse Herbart skildrer med følgende Ord: „Virkelige Karakterer have altid for megen Vaklen og Foranderlighed, deres Forskelligheder ere for fine, de sædelige Drivfjedre for sammensatte, de historiske Overleveringer om dem alt for uforstaaelige og lemlæstede til, at man kan forlange Tydninger af saadanne Hieroglyffer af den, der endnu ikke kender Mennesket og endnu ikke aner ham i en-keltstaaende Ytringer. Men naar man først i Anledning af opdigtede Personer, som kunne vedblive at være sig selv meget mere lig, og hvis Farve, netop fordi den er sminket op, er meget mere levende, har lært at forestille sig allehaande mulige Mennesker, at gaa ind paa deres Stilling, Tænkernaade og Følelsesliv, saa vil man lettere, rigtigere, mere deltagende og billigere dømme om historiske Personer.“ Den Roman, der ved disse Midler skal faa Tag i Ungdommens Udvikling, maa da udrense det Stof, Virkeligheden frembyder, maa ud af det virkelige Menneskes mange hinanden krydsende og fordunklende Egenskaber gribe enkelte gennemgaaende Grundtræk og samle Skildringen derom. Dens Psyko-