Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BØRNS MORSKABSLÆSNING. 287 logi maa være, ikke just- usand, thi saa vilde den jo ikke kunne føre sin Læser hen imod Sandheden, men fattigere end Livets, for at man ved fuldt at leve sig ind i denne Fattigdom kan naa til at beherske Rigdommen. Men det forstaar sig, en saadan Bog kommer let til at tabe i poetisk Dybde, hvad den vinder i pædagogisk Fattelighed. „Walter Scott standser paa Sjælens Dørtærskel og i Historiens Forgaard; fra Renæssancen og Middelalderen henter han kun det sømmelige og tiltalende og sætter det naive Sprog, den tøjlesløse Sanselighed, den dyriske Vildhed til Side. Til hvilket Aar-hundrede han saa henflytter sine Personer, ere de dog til syvende og sidst hans Naboer, fiffige Forpagtere, forfængelige Lairder, behandskede Gentlemen, giftefærdige unge Piger, alle mere eller mindre borgerlige, satte og ved Opdragelse og Karakter milevidt borte fra Renæssancens vellystige Galninger eller Middelalderens heltemodige Fæ og vilde Dyr“ (Taine). Og i endnu højere Grad gælder det vel om Ingemann, at det er en fortyndet Luft, hans Personer indaande, og at de ere skildrede ensfarvet i Bredden, i Steden for at gaa mangefarvet i Dybden. Hans romantiske, fra tyske Digtere og Naturfilosoffer arvede Forkærlighed for Sjælelivets Natsider - der gør saa stor en Del af hans Æventyr og Fortællinger skadelig og ligefrem umulig som Læsning for Børn — kaster ogsaa et Uhyggelighedens og Rædselens Skær hen over visse Partier i hans historiske Romaner; men ud fra den psykologiske Enfold, der præger dem, kan der næppe hentes Vaaben mod deres Anvendelse som Fødselsdagsgaver for Drenge og Piger; deres Idealer: den ridderlige Helt, den fromme Pigesjæl, deres Respekt for den fysiske Styrke og den mægtige Felt-herrerøst svare vel netop til den umodne Alders Fore-