ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
16 DEN LÆRDE SKOLE. stande, med Forestillinger, i hvilke Virkeligheden, som den gaar og staar, ser sig i Spejl. G aa blot en Gang ned ad Gaden med et lille Barn ved Haanden, en to Aars Dreng f. Eks., der har travlt med at gøre sine første Skridt ind paa Erfaringens endnu friske og næsten uberørte Jordbund. Læg Mærke til, hvad der tiltrækker sig hans Opmærksomhed. Abstrakte Bemærkninger gør han ingen af; men hver enkelt Genstand, navnlig de levende Væsner, der komme ham i Møde, er han optaget af. Hans Glæde over noget kendt ytrer sig som Adams i Paradiset: han nævner blot Tingens Navn, tit med en lyrisk Inderlighed i Stemmen, som naar den voksne pludselig genser en kær Ven. Snart faar han øje paa et forulykket kunstnerisk Forsøg, som en eller anden Gadedreng har gjort paa at portrætere en Hest med Kridt paa en Mur, og maa saa absolut over Gaden for at se paa Hesten; snart drager en virkelig Hest eller Hund hans øjne hen paa sig; snart optages han af Synet af en Slange, o: en bølgeformig Kridtstreg paa en Mur; snart glæder han sig over det uvante Syn af. Maanen ved højlys Dag, o: Solen, hvis Skive tegner sig cirkelrund bag den taagede Luft, og gentager forsikrende: „Maanen, Maanen!“ kun med den undrende Tilføjelse: „hvid!“ Snart tror han paa et Sted, hvor Kalken med noget usikre Omrids er falden af en Mur, at se en Kat for saa lidt efter paa Tilbagevejen at opfatte det samme som en Hund, hvis Hale er borte; snart opdager han Moders Kopper midt i en Porcellæns-handlers Vareudstilling. Hvert Fuglebur, han kommer forbi i et Kældervindue, maa han standse ved for at se paa Hansemand. Hvis ikke Faderens eller Moderens faste Haand førte ham videre og rev ham løs fra Øjeblikkets Tillokkelser, naaecle han aldrig hjem; han vilde