Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

DEN LÆEDE SKOLE. 17 drukne i Rigdommen af Indtryk. Men nu falde disse som et Regnvejrs spredte Draaber berigende og frugtbringende ned i hans modtagelige Bevidsthed, hvert som en lille Verden for sig, i hvilken Summen af hver enkelt Genstands Egenskaber har sat sit Præg. Og samtidig se vi allerede den organiserende Magt i Bevidstheden, der skaffer Lov og Orden til Veje i dette uordnede Stofmylder. Evnen til Sammenligning er her den Eros, der besejrer Kaos. Alle de mange enkeltvis modtagne Indtryk af den samme Genstand sammenarbejdes f. Eks. til et Fællesindtryk, i hvilke de ere levende tilstede uden at huskes hvert for sig. Et Maleri som man har set hundrede Gange, erindres ikke som hundrede hinanden lige Billeder, men som ét nøje kendt Kunstværk. Eller Forestillinger om beslægtede Genstande smelte f. Eks. sammen netop i det, hvori -de stemme overens, og ved et Slags Knopskydning skiller dette sig ud som en ny, selvstændig Forestilling, mere omfattende, men ogsaa mere farveløs end hver enkelt af Moderforestillingerne. Saaledes afføder Tanken om de Helte, hvis Bedrifter staa en for Øje, den Forestilling om Heltemod, hvori de alle mødes. Er dette nu Forestillingernes naturlige Fødselshistorie, saa maa man følge Naturen og gaa samme Vej ved Undervisningen, hvor Opgaven er at give hele Barnets Forestillingsliv en fast Organisation. Rousseau har udtalt de som et Paradoks klingende Ord, at hvert enkelt Barn skulde, ikke lære, men selv opfinde Videnskaberne. Hvad Grundtvig siger i sit Digt „Uffe hin spage“ om, at „Sagnet altid gaar for Syn“, vilde han paa det ivrigste protestere imod. Om nu Rousseau end har stillet sin Sætning paa Spidsen — m aaske for saa meget lettere at kunne bore den H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I. 2