Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

18 DEN LÆRDE SKOLE. ind som et Spyd dér, hvor han vil ramme —, saa bliver der dog altid den Sandhedskærne i den, at det kun er gennem et selvstændigt Arbejde med Tilegnelsen af Kundskaberne, disse faa nogen væsentlig Betydning for Personligheden. Og naar Læreren saa maa træde hjælpende til, bliver det altsaa hans Opgave paa sin Maade at gøre med sin Discipel det samme som Forældrene med det lille Barn: tage ham ved Haanden og lede ham gennem Tilværelsens mange Gader med alt deres rige, forskelligartede Liv, for at lade ham nyde Selvsynets Glæde og hindre den Overvældelse og Ørhed og den Afhængighed af øjeblikkets Tilfældigheder, han vilde være voldgiven, hvis han blev sendt paa Vej uden ledende Haandsrækning. Det øverste Formaal for al Undervisning er praktisk: den skal give sit Bidrag til, at Barnet kan komme til at leve et i den dybeste og fyldigste Betydning menneskeligt Liv, kan faa sit menneskelige Væsens Indhold udfoldet til dets højest mulige Skikkelse. Det er altsaa ogsaa den Baggrund for Skolens hele Færd, til hvilken man paa ethvert Punkt maa holde Udsigten aaben. Men leve et saadant, den hele Personlighed omfattende, Liv gør man ikke indenfor Skolens Mure; det sker kun ude i det virkelige, ikke metodisk be-skaarne Liv, den store Kampplads for Kræfternes styrkende Brydning med hinanden. Skolen naar da sit Maal, idet den samler sig om sin snævrere Opgave: at give denne fremtidige Livspraksis dens teoretiske Underbygning. Den skal plante de rette Forestillinger om Livet i sine Disciples Sjæle, ligesom Pytagoræerne Aar igennem maatte sidde lyttende ved deres Læreres Fødder for at indvies i den Visdom, der kunde gøre dem til Mestre i Livets hellige Kunst. Og den rette