Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

s CM SLØJDUNDERVISNING. Barnets Bevidsthed, opfylde dets Indbildningskraft, virke gennem det med al Livets Anskuelighed, ined al Virkelighedens Fynd. Det er kun gennem saadanne personlige Indtryk, man giver Barnet et Stof at arbejde med, hvorigennem det lærer at tænke paa rette Maade d. v. s. saaledes som det er et Barn naturligt. Begynder man med Reglen, Formlen, og giver bagefter det Stof, ud af hvilket den skal udvindes, stiller man Sagen paa Hovedet og gør Barnet til en Eftersnakker, der ikke selvstændig har tilegnet sig de Sandheder, som det muligvis med Munden er i Stand til flydende at gøre Rede for. Og ligesom Anskuelighed, Virkelighed, Liv er nødvendige Egenskaber ved alle de Indtryk, der skulle gro fast i Barnet, saaledes bliver det en naturlig Følge heraf, at Barnets Virksomhed maa samles omkring noget, der har den praktiske Virkeligheds Præg, bindes til Opgaver, der ikke blot tale til dets Erkendelse, men ogsaa sætte hele dets øvrige Væsen i Bevægelse, ikke blot kalde dets Hjærne under Vaaben, men skaffe hele dets Organisme nok at bestille og føre den ind i den sunde, alsidige Bevægelse, som er Betingelsen for al Udvikling og derfor ogsaa Baggrunden for den aandelige Udvikling. Naar saaledes det anskuelige og det praktiske er Undervisningens rette Form og Udgangspunkt, saa tror jeg, vi paa den ene Side maa være enige om, at vor Skole, som den nu er, ikke er noget Ideal, men paa den anden Side forholdsvis let vil finde Svar paa Spørgs-inaalet om, hvor vi kan træfte de Opgaver, gennem hvilke Skolen kan forny sin Mønt og sysselsætte Barnet saaledes, at det med Liv og Sjæl gennem hele sit Væsen, baade sin legemlige og sin aandelige Organisme, har Dampen oppe. En Undervisning som den, som jeg har tænkt paa ved Ordet „Sløjdundervisning“, vil her