Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

294 SLØJDUNDERVISNING. Plan, saa Sveden hagler ned ad det og Musklerne spændes, saa er det dog helt og fuldt med i Opgavens Løsning og i hele sin Optræden Udtryk for et legemligt og sjæleligt Velvære; dets øjne straale med klarere Glans end ellers, dets Kinder har en sundere Rødme, dets Bevægelser er smidigere og fastere, mens det arbejder med Saven og Høvlen. Naar da alt er lagt tilrette for Barnet med en Pædagogs Skarpsyn, naar den metodiske Gang i Arbejdet bestaar i, at det er delt i sine naturlige Trin, gennem hvilke det samlede Maal Skridt for Skridt naas ved Overvindelse af de nødvendige Vanskeligheder og Bortfjærnelse af de overflødige Vanskeligheder, hvori dets Kræfter kunde hikles og standses, saa kan der ingen Tvivl være om, at en saadan Syslen bliver, ikke en blot mekanisk Praksis, men en saadan, som afføder tydelige Forestillinger i Barnets Hjærne om, hvad det er for Maal, det tilsigter, og hvilken Plan det maa følge for at naa derhen. Sløjden, pædagogisk dreven, gør Barnet tænksomt; det praktiske Sammenspil af Maal og Midler, hvori alt Arbejde bestaar, tyr i hvert Øjeblik til Barnets Dømmekraft, og hvad der her fore-gaar, er det samme, som finder Sted overalt i Verden, hvor sund Teori bliver til. Al Videnskab er fra først af udsprungen af Praksis og maa bygges paa Erfaring, hvis den ikke skal svæve i Luften. Igennem sit Forhold til Sløjden gennemgaar Barnet da den samme Udviklingsgang, som Menneskeslægten i det hele og store har maattet gennemleve for at naa frem til en dunklere eller klarere Forstaaelse af Livets og Arbejdets Love. Baade voksne og Børn har ved Siden af Glæden over Arbejdet som saadant en Trang til ikke blot at arbejde for Arbejdets egen Skyld, men ogsaa at se Frugter af det. Men der er den Forskel, at Barnet som Regel