Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

296 SLØJDUNDER VISNING. dragelsen og Skolen, hvis denne skal staa sin Prøve. Til de rent pædagogiske Grunde, jeg har nævnt, d. v. s. Hensynet til Udviklingen af Barnets Kræfter, komme Grunde, der hænge sammen med sociale Forhold; Respekten for Arbejdet som den enkeltes Adel og det store Samfunds Grundvold vil faa saa meget dybere Rod og saa meget sundere Vækst, naar man allerede fra Barnsben, og det ikke igennem Moraliseren og Teoretiserer), ikke gennem andres Prædikener og Formaninger, men gennem Deltagelse i selve det praktiske Arbejde vænnes til at forstaa dets Krav og dets Værd. Alle saadanne Hensyn nævner jeg kun; som almindelige Tanker er de uddebatterede. Hvad der derimod vedblivende kan interessere os Skolemæncl, er et Forsøg paa at naa til Klarhed over, hvorledes Tanken om opdragende Haandgerning praktisk vil kunne sættes ind i Verden og faa sin rette Plads i Midten af Skolens Gerning. Det første Spørgsmaal bliver da: Hvem skal nyde Undervisning i Sløjd? Saafremt denne virkelig har almengyldig Værdi, saafremt dens Virkninger paa én Gang forgrene sig over alle Barnenaturens Omraader og samler disse om en fælles Opgave, hvis Mangfoldighed gør den uerstattelig som Opdragelsesmiddel, — saa vil det Krav, som alle Børn have paa at faa Del i en almenmenneskelig Udvikling, ogsaa blive til et Krav paa at faa Del i det uundværlige Tilskud, Sløjden yder denne. Jeg opfatter derfor Sløjden som en Sag, der ligesom Luften og Vandet maa komme alle tilgode, med andre Ord - og her agter jeg igen at forarge — Sløjdens Værdi som Opdragelsesmiddel kræver, at den bliver fast Fag for alle Børn i alle Skoler. Derfor kan den naturligvis ved Siden af som frivillig Gerning faa en yderligere Betydning for mange, og Opgaven maa