Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

SLØJDUNDER VISNING. 297 jo bestandig være at gennemføre den faste Plan saa-ledes, at Pligten og Reglen gaa over i frivillig Opfyldelse og et personligt Ønske om Deltagelse. Men ere vi enige om, at Sløjden er et væsentligt Led i Opdragelsen, have vi ikke Lov til at lade et umodent Valg fra en Discipels Side holde ham ude fra hvad der hører Opdragelsens Væsen til. Sløjden som fast Fag for alle - paa samme Maade som man føler sig berettiget til at stille andre Fag op i Skolens Plan — er den første Sætning, jeg her mener at maatte hævde. Men saa bliver den næste Fordring den, at Sløjden maa indlemmes organisk i Skoleundervisningen. Den maa ikke komme som en blot Tilgift, som naar man siger til Skolens Elever: „Nu møde I om Formiddagen alle paa Skolen til Læsefagene, saa kunne de af jer, der har Lyst, og helst alle, i Eftermiddag komme en Time eller to og sløj de.“ Vel er det bedre end intet og kan maa-ske blive et Overgangstrin, der kan føre videre, men det er ikke Idealet af en Ordning. Den rette Plads for Sløjden er netop midt imellem de teoretiske Fag brydende den lange, anstrængende Række af ensidig gennem Tanke og Tale tilegnede Forestillinger. Som det overalt, hvor man skal holde sine Kræfter vaagne, gælder om Vekseldrift, som Sysselen med det ene Slags Arbejde er en Hvile ovenpaa Fordybelsen i det andet Slags Arbejde, saaledes maa ogsaa det legemlige Arbejde flettes ind i Skolens daglige Færd med sin fornyende Kraft, sin Evne til at gøre de matte Hjærner spændige igen. Naar jeg taler om Sløjden som organisk Led i den daglige Skoleundervisning, tænker jeg paa Skolen i dens videste Udstrækning, fuldt saa vel Skolen for Piger som for Drenge, fuldt saa vel Skolen for Folkets store Masse som for de bedre stillede Klassers