Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

300 SLØJDUNDEB VISNING. mulige Kraft - det er Klasseundervisningens Kærne. Kan ikke 20 høre, hvad én kan høre, og 20 se, hvad én kan se, naar alt er lagt tilrette dertil? Den enkelte maa ikke holdes tilbage af de mange og de mange ikke af den enkelte, det er al Skoleundervisnings vanskelige Opgave; men netop her har Sløjden som Klasseundervisning vistnok et Fortrin for de fleste andre Fag. Naar Undervisningen er trinvis metodisk ordnet, rummer Sløjden nemlig paa hvert Trin Muligheden af en ubegrænset Række praktiske Opgaver, der variere det givne Standpunkt og gennem de samme øvelser frembringe stadig ny Genstande. Fremgangs-maaden kan vel nærmest stilles sammen med Matematikundervisningens, hvor Læresætningerne tilegnes i Fællesskab og Opgaverne, der løses ved deres Hjælp, lægges tilrette efter de enkeltes Tarv. Den rigere Natur magter det rigere Arbejde og dog følges rig og fattig med hinanden frem ad Matematikkens lige Tankevej med samtidig Rast paa Stationerne undervejs. Sløjden som Klasseundervisning gør det muligt paa én Gang at følge den samlede Plan og at sysselsætte den enkeltes frigjorte Kræfter. Medens alle Eleverne bevæge sig indenfor samme Grænser i de øvelser f. Eks. med Sav og Kniv og Høvl, hvorved Genstandene blive til, er Muligheden for en selvstændig Sysselsættelse af den enkelte paa dette Grundlag uden Grænse. Men i Ledelsen kræves der paa én Gang Fasthed og Elasticitet. Saa kommer det næste Spørgsmaal: hvorledes man i det enkelte metodisk skal gaa til Værks. Der var for en halv Snes Aar siden en Overlærer ved en af vore lærde Skoler, der skrev i en Piece omtrent følgende: „Er der noget, jeg beder Himlen bevare vore Skoler for, saa er det Metoder.“ Jeg glæder mig ved, at det