Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

304 SLØJDUNDERVISNING. godt som muligt og saa billigt for ham selv som muligt, for os Lærere kommer det an paa, at Arbejdet øver den rette Indflydelse paa den arbejdende, og Arbejdets Fortrinlighed har for os kun Værd, fordi den er Billedet paa visse fortrinlige Egenskaber hos den, der har gjort det, og Midlet til at fremme deres Vækst. Hvad der er det rette Værktøj for den 30aarige Haandværker, er derfor rimeligvis ikke det rette for den lOaarige Sløjd-elev, og overfor dennes særlige Krav staar Snedkeren raadløs. Det Værktøj, der her skal gøre Gavn, maa være afpasset efter Barnets Kræfter, saa at man i intet Øjeblik kan tvivle om, at det er Barnet, der styrer Værktøjet, og ikke Værktøjet, der styrer Barnet, som det let bliver Tilfældet, hvor f. Eks. Savens Former er for massive og storladne; den lige Linje, det sikre Snit skal være Udtryk for Barnets Herredømme over den, og dertil kræves her som ved alt behersket Arbejde i alt Fald et ringe Overskud af Kræfter fra Barnets Side. Læg Mærke til Haandværkerens Hænder, hvor tit de ere haardhudede og sprukne og i mange Maader bar mistet den friere og finere Bevægelighed, saa de kun er skikkede til det enkelte én Gang tilvante Arbejde. Men med et saadant Ensidighedens Fagmærke maa Opdragelsen ikke stemple Børnene; her er det jo ikke det enkelte Arbejde, men den hele Personlighed, Legemets Organer skal lære at tjene. Høvlen maa derfor fries for de skarpe Kanter, der forulæmpe den arbejdendes Haand desto mere, jo ivrigere og mere energisk han er i sit Arbejde, og i Steden falde let og naturligt i Barnets Haand, med en Runding, der svarer til dennes indre Flader. Og lignende Hensyn til Barnet maa, ved Sløjdundervisningen, overalt hvor det behøves, ompræge