Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

SLØJDUNDERVISNING. 305 det Værktøj, man er vant til at se Haandværkeren arbejde med. Men et er, hvorledes Værktøjet skal være, et andet, hvorledes det skal bruges, og som ved al anden Elemen-tarundervisning gælder det her om at følge de gamle Romeres Løsen i deres Statskunst: Divide et impera, del Vanskelighederne for at kunne sejre over dem. Det er den dybsindige Tanke, Pestalozzi har ført ind i Undervisningen, den, fra hvilken Elementarundervisningen har faaet sit Navn og sin Løsning: Opløs Æmnet i dets Elementer, dets naturlige Bestanddele, gaa tilbage til det første simple usammensatte Led, gaa saa til det næste, uden Spring, „lückenlos“, én Ting ad Gangen, indtil det sammensatte Hele vokser ud af Delenes Sammenspil. Ikke for intet var det en Trinstige, ad hvilken Englene i Jakobs Drøm naaede op til Himlen; Trin efter Trin, intet oversprunget, det er ogsaa i Opdragelsen Vejen, der fører til den vide Udsigt, den personlige Overlegenhed. Ogsaa ved .Sløjden betyder dette, at Arbejdet maa skilles ud i sine simpleste Bestanddele for derefter at lægge Øvelse til Øvelse, Redskab til Redskab, thi Brugen af Redskabet er som Udtryk for et vist Slags Arbejde paa én Gang et Trin i den frembragte Genstands Tilblivelse og i det frembringende Barns Udvikling. Den metodiske Kunst bestaar derfor i at faa Barnet til at føle og øve sin skabende Evne ved paa hvert Punkt at se et Hele gaa frem af dets fra først af usammensatte, derefter skridtvis mere og mere sammensatte Arbejde. Virkningen paa Barnet, det er Undervisningens Værdimaaler. Først Virkningen paa Legemet — i Kraft af Sætningen sana mens in sano corpore. Det er ikke altid, H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I. 20