Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

308 SLØJDUNDERVISNING. Der maa herved opstaa en Modelrække. Men med denne forholder det sig paa en egen Maade: Den har selvfølgelig sin Begrænsning i hvad man kan faa et Barn til at interessere sig for, men den kan ikke være voldgiven til et Barns (eller dets voksne Omgivelsers) tilfældige Lyster. Den maa være Udtryk for en Plan, i hvilken Arbejdets trinvise Stigning lægger sig for Dagen, men den kan ikke være bunden til en fast Række af bestemte Genstande, fordi det samme Arbejde jo kan komme til Orde gennem en ubegrænset Mangfoldighed af skiftende Genstande. Paa hvert Trin maa Modellen helt og udelukkende være Udtryk for de Øvelser, hvortil man indtil da er naaet, og kunne gøres helt færdig med det incløvede Værktøj alene. Enhver Genstand kan saaledes sættes ind paa sit bestemte Sted i Modelrækken, naar man blot gør sig Rede for, hvilke Øvelser og hvilket Værktøj den forudsætter. Indenfor sine faste, rationelt inddelte Rammer frem-byder Modelrækken Muligheden af en bestandig Vekslen i Enkelthederne; Helheden bliver i intet Øjeblik en anden, men de enkelte Modeller kan komme og gaa for at afløses af nye. Der kunde være Anledning til at komme ind paa endnu flere Sider af Sagen — den er jo paa ingen Maade udtomt med, hvad jeg har sagt, halvt tilfældigt som desuden Enkelthederne i mit Foredrag ere bievne til, men det vil vist være upraktisk at lægge meget længer Beslag paa Deres Opmærksomhed — jeg har sikkert allerede været lovlig vidtløftig, og i et Glashus som det, vi for øjeblikket er samlet i, er man en lummer Sommerdag med Middagssolen lige over sit Hoved og Drivhushede omkring sig ikke oplagt til at sætte Opmærksomheden paa altfor store Prøver. En Ting vil jeg dog