Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

SLØJDUNDERVISNING. 309' gærne endnu nævne, fordi den efter min Mening er en Betingelse for den hele Sags Trivsel: det er Spørgs-maalet om de Personer, der skal være Sagens praktiske Bærere. Før vi faa Sløjdlærere uddannede, saa de helt og fuldt magte Opgaven, uddannede paa pædagogisk Grund ad praktisk og teoretisk Vej, før er det umuligt at bevise Sløjdundervisningens Rækkevidde. Læreruddannelsen bliver et Hovedspørgsmaal her som ved hele vort Skolevæsens Reform. Skolen, det er Lærerne, ligesom Hjemmet, det er Forældrene. Paa mangelfuld Læreruddannelse er Gymnastikken, endnu Aaringer efter at vore Skoler af Navn har faaet en planmæssig Undervisning deri, mange Steder strandet og bleven staaende som Vrag. Sløjden maatte nødig af lignende Aarsager løbe paa Grund. Saa lidt som det har vist sig rigtigt, at gymnastikdygtige Underofficerer ere selvskrevne til at være Børnelærere i Gymnastik, saa meget taler der imod, at fagdygtige Haandværkere som saadanne skulde magte Skoleundervisningen i Sløjd; man bliver ikke Lærer blot paa Grundlag af en Kundskab eller en Færdighed. Spørgsmaalet om Lærere i Sløjd er derfor først løst, naar Sløjden er optaget som et Led i den almindelige Læreruddannelse og set i Sammenhæng med Skolens øvrige Opgaver. Gennem Seminarierne er det, der ogsaa paa dette Omraade maa skaffes Folkeskolen, hvad den trænger til af Lærere. For de højere Skolers Vedkommende vil den naturlige Løsning være, at den Skoleembedseksamen, som indførtes for nogle Aar siden og ved hvilken Fagene ere delte i forskellige, forholdsvis frit valgte Faggrupper, blandt hvilke den studerende samler sig om den, der efter lians Skøn ligger ham nærmest, ogsaa kom til at omfatte en Gruppe, der repræsenterede Legemets Krav til Opdragelsen og i hvil-