Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

UDDANNELSE AF BARNEPIGER. 315 kæmpe sig frem til Sejr og Anerkendelse, at alt Liv og alle Livsytringer kræve størst Hensyn netop i deres Begyndelse. Hvor mange Børn have ikke før deres Skolegang gaaet om som smaa Genier, med hele Geniets originale Blik paa sine Omgivelser, men ere næppe komne i Skole, før Genialiteten og Originaliteten er visket af dem som med en vaad Svamp, og det blot-, fordi den begyndende Undervisning ikke har været indrettet paa at mætte deres Trang til Førstehaandsind-tryk, som, tilegnede gennem en selvvirksom Bearbejdelse, kunde fremmet deres aandelige Vækst, men har slaaet sig til Ro med at give dem en tom Skal af mekanisk tillærte Kundskaber og Færdigheder? Nu er det dog slaaet fast - i alt Fald i Teorien at der netop ved Meddelelsen af Begyndelsesgrundene fordres den omhyggeligste Kunst. Elementarlærerne rekruteres ikke længer næsten principmæssig af Individer, der ikke due til noget som helst andet. Men naar Talen er om Barnepiger, synes det endnu ikke at være gaaet op for den almindelige Bevidsthed, livor store Værdier der staar for Fald, om det rette Valg ikke træffes. Ethvert halvvoksent, umodent Pigebarn, der lige er sluppet ud af Skolen, anses for skikket til at være en Moders Stedfortræder - og det er i Virkeligheden den Stilling, Barnepigen i et overvejende Antal Tilfælde indtager. Hun er endnu for ung til at paatage sig Ansvaret som Kokkepige eller Stuepige, det vil sige, for Behandlingen af Maden eller Møblerne, men hun er ikke for ung til at behandle, hvad det dog er ulige farligere at behandle paa en fejlagtig Maade: et levende Barn. Naar man taRnkftr paa, hvor uendelig vanskeligt det er at færdes med et lille Barn fra Morgen til Aften, hvilken Sum af overlegen Taalmodighed, af gennemført Selvbeherskelse,