Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

316 UDDANNELSE AF BARNEPIGER. af fin Forstaaelse det kræver, saa bliver det latterligt - hvis det ikke tit var saa sørgeligt - at stille et Væsen, hvis egen Personlighed endnu mangen en Gang ligger i Svøbet, paa en saadan Post. Det Letsind, med hvilket Forældre i denne Henseende gaa til Værks, er utroligt. Og i sidste Instans falder jo altid Ansvaret for, hvad Uret der saaledes begaas mod Barnet, paa dem. „Den, der ikke kan opfylde en Faders Pligter, har ikke Ret til at blive det.“ Lad Mødrene til Bunds forstaa, at denne Rousseaus vidt rækkende Sætning fuldt saa vel gælder Moderen som Faderen; lad Følelsen af deres moderlige Pligter forgrene sig ud i de yderste Spidser af det Husliv, de lede; lad dem betragte deres tjenende Omgivelser som det, de i Virkeligheden ere: Hjælp paa de Punkter, hvor deres egne Kræfter ikke slaa til, med en Opfattelse af dem som den, der indgav en amerikansk Tjenestepige de stolte Ord til hendes Madmoder: „Z am not your servant, 1 am your helpu (jeg er ikke Deres Tjener, jeg er Deres Medhjælp); lad Moderen erkende, at det er hendes Opgave at være allestedsnærværende i sit Barns Opdragelse — saa vil hun ogsaa være kræsen i Valget af dem, hun stiller i dets Nærhed, og sætte sin Ære i personlig at være for det saa meget, som hun kan. Men alt kan hun ikke gøre, det forstaar sig; Hjælp er hende i mange Tilfælde fuldstændig fornøden. Hvor hen skal hun da vende sig for at faa den? Det Samfund, hun lever i, har hos os intet direkte gjort for at fremhjælps en lykkelig Løsning af den Opgave, som det maa være selve Samfundet en Hjærtesag at Hjemmet regner blandt sine højeste: Børnenes Opdragelse. Det har intet gjort for at udruste Forældrene med den særlige Indsigt, en saa vanskelig og mangegrenet Virk-