Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDDANNELSE AF BARNEPIGES.
317
somhed gør Krav paa, intet for at tilberede og udforme det Raastof, hvoraf der kunde dannes duelige Medarbejdere for dem i Hjemmet.
Lad os da i denne Retning søge at gøre en Begyndelse. Det er en Opgave, der netop for en Forening som „Dansk Kvindesamfund" paa en smuk Maade vilde slutte sig til Rækken af de Bestræbelser til Frigørelse af bundne Kvindekræfter, i hvilke Foreningens hidtilværende Historie er nedlagt. Er det priseligt at stemple Kvinder med de Evner og Kundskaber, der i det praktiske Handelsliv kan stille dem ved Mændenes Side; er der Grund til at paaskønne, at kunstnerisk Begavelse hos Kvinder nu kan faa en Vejledning, der kan føre den til dens Maal, saa er der fuldt saa stor Grund til at arbejde for, at Kvinden indenfor Hjemmets Kreds, paa det Omraade, der fra Arilds Tid har været tilkendt hende som hendes Domæne, kan udfylde sin Plads og med alvorlig Bevidsthed om sit Kald lægge Grunden under den gryende Slægts Fremtidsliv. Er det end først og fremmest Mødrene, i hvem denne dybere For-staaelse maa slaa Rod, saa har det dog ogsaa en væsentlig Betydning, at deres Værk ikke nedbrydes af de Omgivelser, der skulde være dem til Hjælp og Støtte.
Maaske er der mangen en Moder, der siger: „Ja, men det er slet ikke min Mening, at Barnepigen skal have noget med mit Barns Opdragelse at gøre, den tager jeg selv i min Haand. Hun skal blot tage Del i Barnets ydre Pleje.“ Denne Indvending beror paa et Fejlsyn. Barnets Omgivelser lade sig ikke saaledes skille i dem, der opdrage det, og dem, der ikke opdrage det; hver enkelt Person og hver enkelt Ting virker opdragende blot ved sin Nærværelse, og tit virke de allerstærkest, der slet ikke tænke paa at være Opdra-