Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

UDDANNELSE AF BARNEPIGER. 319 af Daarskab og Vildfarelse.“ Overhovedet er der Grund til at trække Grænse mellem de nødvendige og de unødvendige Vildfarelser i Barnets Tankegang. De første udspringe naturlig af selve dets aandelige Standpunkt og betegne kun den begrænsede Form, i hvilken det af Mangel paa Erfaring og paa Overblik maa opfatte de mødende Kendsgerninger; de sidste bibringes det uden Hensyn til dets Udviklings Krav ved Omgivelsernes Mangel paa Forstaaelse af Barnet og af Livet og kunne ofte som Fordomme og Skævsyn hænge ved, længe efter at dets Udvikling i øvrigt er ført langt videre frem. Det gælder da her om at være paa sin Post, for at man ikke skal komme til at betynge Barnet med en meget større Sum af misforstaaende Forestillinger end den, som det i Følge Livets nødvendige Gang Skridt for Skridt maa arbejde sig ud af. Og nu dets hele Følelsesliv? Hvor mange Farer er det ikke udsat for gennem det daglige Livs smaa, gnavende Paavirkninger? Naar Barnepigen ikke — som det, netop fordi hun gaar uforberedt dertil, i de sjældneste Tilfælde sker — er greben af sin Stillings Ansvar, vil hun i Reglen føle den som et Aag, der tynger paa hende. Selv er hun ikke ved nogen naturlig personlig Følelse knyttet til de Børn, hun skal passe, hvert øjeblik lægge de Baand paa hendes Ønsker og Lyster, opløse hendes Liv i en Række smaalige Pligtopfyldelser, der lænke hende til Pletten, mens hun, ung og uerfaren, som hun sædvanlig er, føler sig opfyldt af sin Alders Længsler ud imod Frihed og Livsnydelse. Maa saa ikke let, naar hun ikke direkte er under Bevogtning, en nervøs Utaal-modighed, en tyrannisk Lunefuldhed blive den Grundtone, der gaar gennem hendes Forhold til Børnene? Og Barnets eget Indre præges af den Mangel paa for-