Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

320 UDDANNELSE AF BARNEPIGER. staaende Sympati, der saaledes træder det i Møde. Dets Sympatifølelse forkrøbles ved Savnet af den rette sunde, daglige Næring, dets Sind bliver ujævnt, dets Følelse faar let et Skær af Bitterhed, som ikke hører Barndommen til, dets friske, glade Modtagelighed for, hvad Øjeblikket byder, sygner hen. Det føler ikke den velgørende Tryghed, med hvilken et Barn giver sig ind under en virkelig Opdragers faste, jævne, overlegne Indflydelse. Ogsaa dets Vilje undergraves, idet det strides om Herredømmet med den, der skulde lede det; Genstridighed og Trods kaldes under Vaaben i Barnet, naar Vilkaarlighed og Lunefuldhed blæser i Trompeten hos den voksne. Eller lad os sætte, at den gode Vilje, at en virkelig Følelse er tilstede hos Barnepigen: naar hun mangler den pædagogiske Dannelses Grundelementer, vil hun trods, eller maaske netop gennem, sin Sympati for Barnet komme til saa at sige ubevidst at opluge dets egen Sympatifølelse: falder Barnet og støder sig, vil hun ægge dets Hævnfølelse mod „det slemme Gulv“; uddeler Barnet sine endnu lidet farlige Dada, vil hun more sig derover, opmuntre Barnet og ikke tænke paa, at alle store Lidenskaber have smaa Begyndelser; giver Barnet et næsvist Svar, vil hun kun have Øje for, hvor allerkæreste Næsvisheden tager sig ud i Miniaturformat, og rent glemme, hvilket usympatetisk Fænomen den om ikke lang Tid vil være bleven; hun vil i det hele uden at ane det let komme til at styrke de bos Barnet saa stærkt udviklede egoistiske Følelser, ogsaa ved at lade det føle levende, at det er det Centrum, hvorom alt drejer sig, og at intet Ord af det falder til Jorden,, men hvert eneste ét vurderes, opbevares og fortælles videre. Vi behøve ikke at føje flere Træk til. Det antydede