Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDDANNELSE AF BARNEPIGER.
iC
—*
er nok til at vise, hvor uendelig magtpaaliggende det er at gøre, hvad man kan, for at sikre sine Børn Omgivelser, i hvis Nærhed Luften er sund og styrkende og ikke indeholder nogen for Udviklingen farlig Smitte. At Hovedvægten maa lægges paa den Alvor og Omhu, med hvilken selve Forældrene gribe deres Kald, er klart nok — det er dog dem, fra hvem Opdragelsens Aand maa udgaa; men netop jo samvittighedsfuldere de lægge sig selv de mindste Hensyn paa Hjærte, des dybere kan de ogsaa føle, at Opdragelsens Vanskeligheder i mange Tilfælde ikke saa meget ligge i Barnet som i de tilfældige og uberegnelige Indflydelser, det fra anden Kant stilles under, og som Livsforholdene gøre det umuligt at skyde ud. Man forstaar, hvorledes Rousseau, nervøst greben af sin Samtids Unatur og særlig de højere Klassers hule Former, kunde tro at finde Frelsen i Tanken om helt at fjærne Barnet fra det menneskelige Samfund og lade det opdrage alene under den skarpsynede og omhyggelige Hovmesters Varetægt. Livet er jo nu imidlertid ikke saa, at denne Tanke kan. eller bør gennemføres; det gælder derfor om at gøre det mest mulige for at sikre Barnet udenfra. • Og her vilde da en virkelig forberedende Uddannelse af Barnepiger kunne faa en ikke ringe Betydning. Men for at en saadan Uddannelse kunde have et fast Grundlag at bygge paa, maatte den hele almindelige Opfattelse af en Barnepiges Kald ændres. Det maatte redebont indrømmes, at deler faa Stillinger, som ere saa ansvarsfulde og vanskelige,. og at en Barnepige, der helt er sin Post voksen, er et. Klenodie, man skal skønne paa; det maatte erkendes, at man kun gennem Respekt og Tillid, ikke Letsindighedens, men Alvorens Tillid, opdrager Mennesker til den rette Ansvarsfølelse; det maatte endelig
H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I. 21