Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

322 UDDANNELSE AF BARNEPIGER. fast&'laas, at man ikke har Lov til at afspise en saadan Virksomhed med en Løn, der bringer de fleste til at se ned paa deres egen Stilling og. saa hurtig det lader sig gøre, haste til noget andet, der betaler sig bedre. Men nu Formen for Uddannelsen? — For at denne ikke skal komme til at svæve i Luften, maa den være knyttet til en Virksomhed af samme Art som den, til hvilken den skal forberede. En Anstalt, der skal føre unge Piger ind i en forsvarlig Barnepleje og Barnepaa-virkning, maa begynde som en Plejestue eller et Asyl for Smaabørn, ledet efter alle de Hensyn, som videnskabelig Indsigt kan paalægge og personlig Vederhæftighed gennemføre. Idet de unge Piger gennem Arbejdet her skulde vinde deres første Sporer, gjaldt det fremfor alt om at finde den Personlighed, der med Evnen til at være Institutionens styrende Kraft, kunde lade sin Aarid besjæle de yngre og give dem Indtryk af Opgavens Alvor. Thi det var det første, der skulde opnaas, at hver enkelt kom til at føle sig som Led i en betydningsfuld Virksomhed, hvor selv det mindste og ubetydeligste kræver et vaagent Øje og en tjenstivrig Vilje. Den ægte' Opdragelses humane Aand maatte herske her, ogsaa i det indbyrdes Samliv, for at de unge Piger kunde indaande deres Fremtidsgernings sande Væsen af selve den Luft, de levede i. Kom de fra Hjem, der just ikke var ideale - og det kunde maaske hænde med mangen en blandt dem —, skulde Opholdet her være som en Oase for dem, der lod alle menneskelige Følelser slaa Rod i dem, fordi det alvorlige Krav, der stilledes til dem om ubetinget Pligt-opfyldelse, var forenet med en Hensynsfuldhed, der sørgede for, at de ungdommelige Kræfter ikke overlæssedes, og fordi der fra første Færd lagdes Vægt paa, at