Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

20 den lærde skole. skelig Dom for moden, naar den ikke staar for dig som Resultat af en i alle dens Enkeltheder gennemført Anskuelse af den Genstand, der skal bedømmes; og agt enhver Dom, der træder frem hos et Menneske som moden forud for en gennemført Anskuelse af den - agt den for en ormstukken Frugt.“ Det er nu den pestalozziske Begejstring for Betydningen af „det friske, frejdige, umiddelbare Syn paa Tingene“ (Pingel S. 30), under hvis flyvende Faner Dr. Pingels Skrift med klingende Spil drager forbi sine Læsere. Ud fra en psykologisk Motivering optrædei Forf. som Aktor overfor den lærde Skole, og hans Anklage lyder paa, at den har forbrudt sig mod en pædagogisk Grundlov ved gennemgaaende at gøre sig skyldig i den Forseelse, han med en Patos, der kun ei, hvad der sig hør og bør hos en offentlig Anklagei, døber med Navnet „det store Hysteron-proteron1- (S. 18). Hvad der skulde være det sidste, har den lærde Skole gjort til det første og eneste. Springende hen over Fantasien og dens hele, skarpttegnede og klart-farvede Billeder af Virkeligheden har den straks vendt sig til Forstanden med dens Kritik, Analyse og Abstraktion, uden at tænke paa, at Forstanden først hai et Stof at arbejde i, naar Bevidstheden er fyldt med Indtryk, den kan adskille og sammenføje, og uden at have øje for den velgørende Sandhed, at „de dybeste Tanker netop synes at foretrække den friskeste og fyldigste Anskuelse som den Jordbund, hvori de helst ville vokse“ (Pingel S. 27). Ved den historiske Undervisning har Overblikket fortrængt Indblikket, det kronologiske Skema og de ensformige, graat i graat malede Tidsbilleder lukket Udsigten til de store Personligheder i deres individuelle Liv, Kulturen, Sæderne, Kunsten og