Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

326 UDDANNELSE AF BARNEPIGER. derfor hvert øjeblik er udsat for at komme til at synde. Hun bør vide, hvad det er for ødelæggende Kræfter, der undergrave Barnets Sundhed, maaske dets Liv, naar der f. Eks. ikke stadig sørges for Tilgang af frisk Luft eller for gennemført Renlighed. Altsaa maa hun kende noget til Aandedræt og Stofskifte og disse Funktioners Betydning for den hele Organisme, maa vide, at den fordærvede Luft fører Gift ind i Barnets Legeme, og at Urenlighedens Skorpe holder den fast derinde. Hun bør lægge sig paa Hjærte, at man ikke kan være forsigtig nok med alt, hvad man i Ord og Handling ytrer i et Barns Nærværelse, og det vil hun bedst forstaa gennem 'den psykologiske Grundlov, at det, der én Gang er optaget i Bevidstheden, én Gang for alle har slaaet Rod der, uden at man kender noget Middel til at luge det op igen. Men heller ikke her gælder det om at give et, psykologisk eller fysiologisk, System, som de unge Pigers forudsætningsløse Hjærner jo ikke vikle kunne rumme; som det i det hele er den store Befolknings Forhold til Videnskaberne, at den kun kan tilegne sig disses Resultater, efterhaanden som de aflejre sig i færdige Lag, uden at kunne efterspore Vejene, ad hvilke de ere indvundne, eller Sammenhængen, de staa i indbyrdes, saaledes maatte man ogsaa her nøjes med anskuelige Vink, i hvilke kun saa meget af det videnskabelige Stof var medtaget, som var nødvendigt, for at Vinket kunde faa sin Begrundelse, og som lod sig forene med Elevernes hele aandelige Udviklingstrin. Endelig kunde et frøbelsk Kursus sætte Kronen paa Værket. En Fare i moralsk Henseende kunde ligge nær ved denne Undervisning, naar roan ikke fra først af med fuld Bevidsthed søgte at bekæmpe den. Det er den, som ligger i, at „Kundskab“, særlig den, som ikke gaar