Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

UDDANNELSE ÄF BARNEPIGER. 327 Dybden, kan „opblæse“. Der maatte sørges for, at de unge Piger gennem det ny, de lærte, stærkere fik Indtryk af, hvor lidet de vidste og hvor uendelig meget der stod tilbage, end hvor meget de havde opnaaet. De maatte ikke gaa ud i Livet med Følelsen af at være de kloge Jomfruer, der havde Ret til at se andre over Hovedet. Gennem en ydmyg Glæde over det lidet, de havde lært, skulde Kundskabsmeddelelsen lægge an paa at uddybe deres Opfattelse af deres Virksomhed og give dem Ærbødighed for den ved at vise dem, hvor meget menneskeligt Arbejde dei ei sat ind paa at klare de smaa Væsners Natur, hvis Vel og Ve for en Del er lagt i deres Haand. Men det er ganske vist: uddannedes Barnepigerne paa en saadan Maade, vilde der stilles større Fordringer ogsaa til Mødrene. En Moder maatte ikke kunne blive nødt til at lade sig vise til rette af Barnepigen, og denne maatte ikke faa Anledning til at føle, at hun selv var den egentlig sagkyndige i Huset. Det vilde forstyrre Forholdets sunde og naturlige Karakter. Ogsaa Moderen maatte da have forberedt sig til sin Gerning. En Reform paa ét Punkt fører altid Reformer paa andre Punkter med sig og bliver først til, hvad den skal være, naar den hele øvrige Samfundstilstand lægger sig støttende til rette uden omkring den. Og vilde vi nu til Slutning spørge, i hvilke Retninger de gavnlige Virkninger af den her foreslaaede Ordning vilde falde, saa er Svaret for det første dette, at den mulig vilde kunne faa en tilbagevirkende Indflydelse paa Pigebørns Udvikling allerede i tidligere Tid, naar Adgangen til videre Uddannelse og de deiaf udspringende fremtidige Goder stilledes som en Præmie for dem, der mødte med særlige Anbefalinger fra deres