Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

330 LOVSPROGET. er under Forhandling, været med i Arbejdet. Det var en af de Ting, man i 1848 — 49 i høj Grad havde sin Opmærksomhed henvendt paa, og den Dag i Dag nyde vi godt af, at man den Gang havde aabent Øje for Sagen. En vis Jævnhed i vore daglige Forhandlingsforhold her i Rigsdagen blev slaaet fast ved det Valg af danske Ord, man den Gang gjorde, i Modsætning til de nedarvede fremmede Ord, som ellers stode i Kurs. Vi bleve fri for en „Præsident“ her i Salen og fik en „Formand“, vi bleve fri for at stille ,,A mendementer“ og kunne stille jævne „Ændringsforslag“, vi fik udelukket „sekundære Amendementer“ for at kunne gøre „Underændringsforslag“, vi bleve i Stand til at virke i „Udvalg“ og sad ikke længer i ,,Komiteer“. En hel Række af de for os gængse parlamentariske Ord skriver sig fra de sproglige Bestræbelser, som ved den Lejlighed udfolde-des, og i senere Aaringer har atter og atter den samme Sag staaet paa Dagsordenen snart mere højlydt, snart i mere stille Toner. Man har talt om Sagen her i Tinget, og man har nedsat Udvalg, der særlig havde til Opgave at vaage over den sproglige Side af Lovudformningen. Men nu har i adskillige Aar, saavidt Forespørgerne skønne, Sagen ligget stille hen, og der kunde vel derfor nok være Anledning til igen at banke paa og søge at faa et villigt øre for denne Sag, som dog har sin Betydning i forskellige Retninger. Den har foldet første Betydning overfor selve Modersmaalet, selve Sproget. Hvad Love end ellers ere, saa ere de samtidig en Række litterære Mindesmærker, en Tidsalder sætter sig selv og’ overleverer til Fremtiden som Vidnesbyrd om det Kulturtrin, paa hvilket et Slægtled har staaet, og Dommen over den Udvikling, Tiden har naaet, vil hente mange af sine Bevisgrunde fra selve