ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
LOVSPROGET. 331 det Sprog og den Form, i hvilke Lovene ere komne frem. Jo mere Klarhed, jo mere Overskuelighed der præger dem, desto mere vil man have Indtryk af, at det var en Tidsalder, der vidste, hvad den vilde, og forstod at forme sine Tanker. Naar Lovene blive et Stykke Tidshistorie, et sammentrængt Billede af Samfundstilstandene, gælder det om, at hver enkelt Lov staar som et lille klart og gennemsigtigt Kunstværk, der deler den Egenskab hos ethvert litterært Kunstværk, at det hverken giver for meget eller for lidt og at hvert Ord i det staar paa sin rette Plads. Men ikke alene af Hensyn til Modersmaalet og Litteraturen har Formen i vor Lovgivning sin Betydning; i praktisk Henseende spiller det en overordentlig stor Rolle for Befolkningen, at Lovene netop i den Henseende ere, som de skulle være. Hele vor Forfatning, hele vor politiske Opgave gør Krav paa, at alt, hvori det offentlige Liv finder sit Udtryk, er saaledes præget og stemplet, at den store Befolkning er i Stand til at finde sig til rette deri, finde sine Tanker gennemført deri, og saaledes i Stand til, hvor dens Interesse driver den dertil, med sikker Forstaaelse at gribe ændrende ind. Og dernæst er der den Ting at nævne, at naar man forlanger Lydighed mod Lovene af alle, selv den jævneste Mand, og ikke tager mod nogen Undskyldning overfor Domstolene, nogen Undskyldning, der gaar ud paa, at man ikke har kendt eller forstaaet Loven, saa ligger deri for Lovgivningsfaktorerne en Forpligtelse til at udforme Lovene saaledes, at de ingen Vanskeligheder frembyde ved Forstaaelsen, og at hver Mand i Folket kan føle sig hjemme i Lovgivningen og dens Tankegang, føle, at Loven er bleven til ogsaa for hans Skyld; thi det er ikke for de lærdes, men netop for Lægmænds