Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

332 LOVSPROGET. Skyld, at Loven ser Lyset, og dens bedste Skæbne vil være, om den kan blive til en Folkelæsning rundt omkring i Landets Hjem. Det bør være den ledende Tanke for dem, der udarbejde de Love, et Folk skal lyde. Jeg tror imidlertid, og mine Medforespørgere tro det samme, at de Fordringer, der ud fra saadanne Betragtninger kunne stilles til Lovgivningen, ikke gennemføres efter den ønskelige Maalestok for Øjeblikket. Jeg skal søge at indordne de Brud paa den naturlige Forpligtelse, de forskellige Fejl, der findes i Lovene, under bestemte Synspunkter. Det offentlige giver ikke saa faa Penge ud til Skoler for den opvoksende Slægt, og blandt de Midler, der bruges til at opdrage den, er netop ogsaa en stadig fuldkomnere Uddannelse i Brugen af Modersmaalet. Det forekommer mig da, at den samme Offentlighed, som giver saa meget ud til bedste for Løsningen af denne Opgave, ogsaa har en Forpligtelse til ikke ad officiel Vej at nedbryde, hvad der rundt omkring i Skolerne er lagt en god Grund til; det kan kun lidt hjælpe at give med den ene Haand, naar man tager igen med den anden. Jeg mener derfor, man bør forlange fjærnet fra Lovene alt, hvad der for et Barn i Skolen betegnes som en Forbrydelse mod Sprogets Grundregler, alt, hvad Læreren i Skolen vilde sætte 3 — 4 tykke Streger under som utilladeligt for den, der vil udtrykke sig korrekt. Sligt bør ikke findes i nogen som helst Lov, der sendes ud til den store Befolkning; men ikke desto mindre rumme Lovene ikke saa lidt af den Art. Materialet vilde være altfor timaadeligt, hvis man vilde gennemgaa det for længere Tid; og ved at pege for langt tilbage vilde man udsætte sig for, at der vilde blive indvendt: Ja, det var den Gang, men nu er det anderledes. Jeg har