Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

334 LOVSPEOGET, t.epligtig“, „hvis de anse det nødvendigt“, „anses ikke som ny“ o. s. v.; det hedder jo nemlig: „at anse en for noget“, og intet andet; enhver vil kunne høre, at det er rigtigt at sige: „Han anser sig ikke for skattepligtig Borger“, og at det er urigtigt at sige: „Han anser sig ikke skattepligtig Borger“. Men der er flere af den Slags Fejl. „Ingen maa betegne sig for Fæstemand“ staar der et Sted, det er udansk, man kan i Danmark kun betegne sig som Fæstemand. Det hedder ikke: „Med Forbehold om Forpagtningens Ophør“, men: „med Forbehold af“ den Ting o. s. v. Det er ganske vist vanskeligt at bruge Forholdsordene paa rette Maade, og det er ikke første Gang, at en Forfatter er strandet paa de Skær; men det sker sjældent for en Forfatter, hvis Værker læses af saa stor en Kreds som den, Lovene ere bestemte for. Sprogfejl af anden Art er det, naar der skrives: „Skolen har at afgive Beretning om dens Virksomhed“, hvor der menes Skolens egen Virksomhed og det altsaa skulde hedde: „sin Virksomhed“; — eller naar der staar: „En Fjerdedel kunne“ i Stedet for „en Fjerdedel kan“, thi „en Fjerdedel“ er uimodsigelig Enkelttal og „kunne“ Flertal; - eller naar der staar: „Officerer af Reserven ere pligtige til at anvendes i Søvæsnets Tjeneste“; man kan ikke være pligtig til at anvendes, men kun til at lade sig anvende. Naar der staar: „Den efter Al der s ordenen ældste Tredjedel“, saa er det en Selvfølgelighed og en Overflødighed; efter hvilken Orden skulde man kunne være den ældste, naar det ikke er „efter Aldersordenen“? Men der menes vel „efter Embedsalder“, „efter Tjenestetid“. Et snurrigt Udtryk er det, naar det hedder, at „Generalintendanten gøres bereden som Generalmajorer“. Jeg véd ikke, om Generalmajorer gøres beredne paa en ejendommelig