Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LOVSPROGET. >o CO Maade, om de f. Eks. med bestemte Ceremonier løftes op paa Hesten; men Meningen er vel kun den, at Generalintendanten skal være til Hest og udstyres hertil i Lighed med Generalmajorer. Er det fremmede Ord, der bruges, kan man finde dem brugte rigtigt i det ene Tal og galt i det andet. „Kollo“ er ganske rigtigt i Enkelttal, men det hedder i Flertal „Kolli“ og ikke, som man i Lovforslag træffer, „Kollier“, der harFler-talsendelse to Gange, paa samme Maade, som om man, - for at nævne et Par mere almindelige Ord - vilde sige „Leksika’er“ i Stedet for „Leksika“ som Flertalsform af „Leksikon“ eller „Fakta’er“ i Stedet for „Fakta“ som Flertal af „Faktum“. - Det var den Slags Fejl, der i Skolen for Børnene blive brændemærkede som Forbrydelser mod Sproget og mod den almindelige Dannelses Krav. Men man kan vel nok forlange, at de umyndige ikke gennem selve Lovgivningen føres paa gale Veje, selv om det kun er i sproglig Henseende. Det andet Synspunkt for Sagen er Hensynet til den jævne Mand. En Lov bør være saadan, at Menigmand, der læser den, ikke snubler over Uforstaaelig-heder. Men her maa det fremhæves, at vort Lovsprog vrimler af et Utal af fremmede Ord, af hvilke selvfølgelig adskillige bruges stadig udenfor Lovgivningen og mange ere Fagord, som knytte sig til Forhold paa et bestemt Omraade; men mange maa siges at være baad-e uforstaaelige og overflødige. Jeg kan tænke mig, hvor det maa suse en jævn Mand om ørene med ufattelige Fornemmelser, naar han læser: approbere, attestere, beneficere, dispensere - og i et øjeblik betyder „at dispensere“ „at undtage“, i et andet øjeblik „at dele en Vare i forskellige Portioner“ refundere, repartere, minorsrc, indicsie, optoie, ellsi naai