Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

336 LOVSPROGET. han hører tale om Emolumenter, Gebyrer, Salærer, Honorarer, Rekognitioner, Refusioner, Deklarationer, Demarkation, Koncession, Kvalifikation, Dislokation, Immigration, Immatrikulation, eller endogsaa den animalske Vaksi-neemulsions Produktion — man forstaar saa godt, at han føler sig fristet til at mene, at Loven just ikke altid er saa let at lyde, og at „det mesopotamiske Sprog er et underligt Sprog“. Men der er et tredje Synspunkt at se Sagen fra, og det er.det Synspunkt, som en dannet, vel oplært Mand maa anlægge, naar han læser Lovene. Han forlanger ganske naturligt, at Loven skal være Udtryk for en klar Inddeling af Lovens Tanke og en klar Fremstilling af hvert af Tankens Led. Men naar han saa tit ser Klarheden drukne i en Uoverskuelighed, som ikke er til at finde ud af, saa maa man ganske vist indrømme, at Lovsproget ikke staar ene, men peger ud over sig selv, hen paa det almindelige juridiske Sprog, bl. a. ogsaa Domstolenes Sprog, og for saa vidt i alt Fald kun er medskyldigt, ikke eneskyldigt i den Slags Fejl. Jeg tror, det vilde have sin Betydning, om der fra denne Sal ogsaa kunde lyde et Ord ud til dem, der forvalte den dømmende Myndighed i vort Land, og lægge dem paa Hjærte, at det ikke blot gælder om at dømme retfærdigt efter Loven, men ogsaa om at affatte Dommen saaledes, at Folk ere i Stand til at forstaa den. Enhver, der har læst de Domme eller Begrundelser af afsagte Domme, som Dag efter Dag udgaa fra lavere og højere Domstole her i Landet, vil have faaet det Indtryk, at det tit næsten er ugørligt at naa fra Begyndelsen til Enden uden at tabe Vejret paa Halvvejen eller blive ør i Hovedet og opgive Ævret. De