Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

338 LOVSPBOGET. Dage. Naar vi ville efterspore de Egenheder, som fra den almindelige juridiske Udtryksmaade have forplantet sig over i Lovsproget, er der først og fremmest en aldeles gennemgaaende Tilbøjelighed til at være bredere end nødvendigt og at udtrykke med mange Ord det, som fuldt saa tydeligt vilde kunne udtrykkes med faa. I Lovforslagene hedder det atter og atter, ikke at han „véd det“, men at „han er vidende om det“, ikke at „at han hører hjemme der“, men at „han er hjemmehørende der“, ikke at „Loven gælder saa længe“, men „er gældende saa længe“. Det er aldeles umuligt at se, hvad der vindes ved denne Bredde; den gør ikke nogen som helst Nytte, hverken i Retning af Klarhed eller af Skønhed. I almindelig Tale vilde man sige: „Af Hensyn til det almene Vel gør man det og det“, men i Lovsproget træffer man: „paa Grund af Hensynet til det almene Vel gør man det og det“. Eller der tales om, at „flydende og andre Varer ere sammenblandede“, d. v. s., at „Varer“ ere sammenblandede, flydende er ganske overflødigt, naar man bagefter sætter „og andre“ og i Virkeligheden mener alle Varer. Ligesaa, naar det hedder: dersom én gennem Undersøgelse „eller ad anden Vej“ har opdaget det og det; korrekt vilde det simpelt og kort hedde: „Dersom én har opdaget det og det“. Denne Bredde er den første Egenskab, Opmærksomheden burde henvendes paa; det er afgjort, at man gennemgaaende vilde kunne vælge langt kortere Udtryk, og derved have større Udsigt baade til ikke at komme i Strid med Tankens og Sprogets Love og til at blive forstaaet. Ved Siden af Bredden gælder ogsaa den Indvending mod Lovsproget, at det er utilbørlig stift. Man kan maaske ønske, at Lovsproget netop som saadant skal have nogen Fasthed og Stram-