Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LOVSPROGET. 339 hed, men alt selvfølgelig indenfor Naturlighedens Grænser. Hvad Nødvendighed er der f. Eks. for bestandig at bruge Ordet „samme“, der har et ejendommelig medfødt stift Kancellipræg, hvor man i daglig Tale afvekslende siger „den“ eller „han« eller „de“? Ingen vil nægte, at en Forbindelse som den følgende er umanerlig stiv: „Den Statskassen som Panthaver foi krediterede Toldafgifter i de en Oplagshaver betroede Oplagsvarer tilkommende Ret“. Man maa tænke sig om og trække Vejret to Gange, inden man ser, hvorledes Ordene hænge sammen. Eller lad os tage en hel Paragraf i et Lovforslag saalydende: „Straffebestemmelsen i foregaaende Paragraf kommer, forsaavidt ikke Forseelsen ifølge sin Beskaffenhed falder ind under Bestemmelser i almindelig borgerlig Straffelov, navnlig § 251, endvidere til Anvendelse paa den, som, vidende om, at et Stof er undergaaet nogen af de i foregaaende Paragraffer ommeldte Behandlinger, sælger det som Næringsmiddel, uden at dets særlige Beskaffenhed er angiven ved et paa samme anbragt tydeligt og forstaaeligt Mærke eller paa anden Maade udtrykkelig opgiven for Køberen, samt paa den, som vidende om, at Kød hidrører fra selvdøde Kreaturer, eller fra Kreaturer, som ere slagtede i syg Tilstand, sælger Kødet eller Levnedsmidler, der ere tilberedte deraf, uden udtrykkelig at gøre Køberen bekendt dermed, og endelig paa den, der, uden udtrykkelig at gøre Køberen opmærksom derpaa, vidende sælger som Næringsmiddel andre Dyr, der ere selvdøde, eller Fisk, der ere optagne af Søen i død Tilstand, forsaavidt ikke selve Fangstmaaden medfører, at Fisken kommer død op af Vandet, eller Levnedsmidler, tilberedte deraf“. Det uvilkaarlige Indtryk af sligt er: Længde, Bredde og Stivhed smeltet sammen 22*