ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
350 GAMLE SANDHEDER, egner sig uden selv at have nogen Anelse om, at det opdrages derved, det er i Reglen det, der ligger dybest og sidder fastest. Koraldyrene bygge kun under Vandet uden nogen Sinde at naa op til Overfladen; men deres Kalkhylstre danne det faste Grundlag, hvorpaa Øer rejse sig og Menneskeliv blomstrer op. Paa samme Maade er der i hvert Barn et undersøisk, d, v. s. ubevidst Liv, der rører sig og vokser og lægger Grunden til dets Fremtid og de Tanker, der komme op i dets Hjærne, og hele denne skjulte Verden af Drifter og Fornemmelser staar med fine Traade i Forbindelse med alt, hvad Barnet ser og hører hos sine Omgivelser. Det maa Hjemmene forstaa, ellers gaar det let galt med Opdragelsen. Man siger for et gammelt Ord, at Barnets Sind er som Voks, blødt og modtageligt for Paavirkning. Som enhver Lignelse er ogsaa denne kun halvsand, for Vokset kan let ved en Smule Varme præges om igen og Billedet, det er stemplet med, udslettes og ombyttes med et andet; men saaledes gaar det ikke med de Indtryk, der én Gang have faaet Indpas hos et Barn; der gives intet Middel, ved hvilket man kan lære det at glemme; naar man mindst tænker derpaa, dukker gamle Dages Erindringer op i en, og jo mere man arbejder paa at udslette dem, des mere grave de sig tit ned i en. Man forstaar for en stor Del den Kunst ved Opdragelsen at lære Børn at huske, hvad der bør huskes; men man forstaar ikke den Kunst at lære dem at glemme, hvad der burde glemmes. Derfor maa man alle Vegne, og særlig i Hjemmene, omhyggelig passe paa, at de Eksempler, et Barn har for øje, ere saadanne, at man kan ønske, Barnet maa huske dem og efterligne dem. Tidlige Indtryk af Kiv og Strid, af Svir og Drik, af Letsind og Upaalidelighed