Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Freden og Skolen.
Fred paa Jorden. 1891.
Hvorfor der endnu staar Glans om Krigstanken? Hvorfor der endnu er Øjne, for hvilke alle den virkelige Krigs Rædsler fortone sig i denne Glans, saa det hjær-teskærende Syn af blodige, sønderskudte Menneskestumper, af saarede og lemlæstede Mennesker i Ve og Vaande, af splintrede Familier i Sorgens sorte Farve, af ødelagt Arbejde og afmejede Haab, af unge Slægtled, hvis Kraft er viet til Døden og ikke til Livet, af Magt, der sættes i Rettens Sted, af Krudt og Kugler og brændte Gaarde og nedtrampede Marker, der skal erstatte Grunde og Beviser, — kan glemmes og give Plads for Tanken om ny Krig, den næste Krig?
Et Led i denne Gaades Løsning er det sikkert, at den fysiske Kraft er Forudsætningen for den aandelige Kraft og i Menneskeslægtens Umodenhedsaar har boltret sig ubehersket, i vild Glæde over sig selv, over svulmende Muskler og bragende Hug, saa Forestillingen om Krig blev til Billedet af Bedrift, af det personlige Livs stolteste Blomst. Men Umodenheden skal efter Naturens Gang blive til Modenhed og den ubeherskede Kraft til den beherskede, i hvilken Ilden ikke længer blusset blot for sine egne Flammers og Gnisters Skyld, men