Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

FREDEN OG SKOLEN. 355 til bedste for det skabende Arbejde, der har sin Drivkraft i Luernes Spil. Saa maa ogsaa Forestillingen om, hvor Livets Bedrifter skal søges, forandre sig. Og Opdragelsen, der skal sætte Ungdommen ud i Verden med et passende Udstyr, maa tegne Livsbillederne for den i det rette Perspektiv og styrke dens Kræfter til at gøre Billederne til Virkelighed efter deres Værd for Livet. Freden er jo i sig selv tom som Tiden og Rummet. Som Rummet maales gennem de Kloder, der bevæge sig i det, maa Freden vejes gennem den Virksomhed, der øves i den, gennem de menneskelige Kræfter, den bringer til Udfoldelse, og de menneskelige Værker, hvori den rejser sig sit Minde. Skolen maa da, som Opdragelsens haandgangne Mand, gøre, hvad den kan, for at hjælpe Freden til de „Mennesker og Værker“, der skal være dens Indhold. Men Mennesker udvikles kun gennem Menneskeliv, og Værker skabes kun gennem Virksomhed. Menneskeliv — det vil i Skolen sige Barneliv, et spirende. Liv, overfor hvilket Skolen maa have Hejmdals Evne til at høre Græsset gro og Ulden vokse. Og i Skoledrengenes Leg vil vedblivende Krigen lue, den vrede Akilles fælde Hektor og Rolf Krake gaa i Døden med sine Kæmper. Thi Børnenes Alder er endnu Umodenhedens Alder, i hvilken Kræfterne, ogsaa de fysiske, maa røre sig for deres egen Skyld. Og der vil den stærkeste vedblivende være den, om hvis Pande Laurbærrene flettes. Men saa maa Skolens øvrige Gerning skaffe Barnet Indtryk af det modne Livs Virksomhed i Freden. Som al Videnskab er udsprungen af praktiske Krav, Livet har stillet, maa ogsaa Skolens Meddelelse af Kundskab knyttes til Iagttagelse af arbejdende Menneskers prak-23 ■