Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LÆRERUDDANNELSE. 373 hvorhen der sigtes, men ogsaa til at styrkes ved en gennemført Forstaaelse af, hvilke Midler der som de rette kunne føre til dette Maal. Hvad det ved Undervisningen først og fremmest kommer an paa, er jo Disciplenes Tilegnelse af Undervisningsgenstanden; uden den er den hele Undervisning død og magtesløs og selv den grundigste videnskabelige Indsigt hos Læreren spildt. Pædagogisk talt, bliver det afgørende Spørgsmaal derfor, hvorledes Kundskaben kan omsættes i saadanne Former, i hvilke et Barns Bevidsthed er i Stand til at opfatte og omfatte den. Den psykologiske og metodiske Skønsomhed, der udkræves hertil, kan ikke siges paa Forhaand at være given sammen med Lærerens almindelige Dannelse og videnskabelige Herredømme over Undervisningsæmnet eller med hans umiddelbare Naturanlæg. Selv hvor saadanne findes, og endnu mere, hvor de ikke ere særlig fremtrædende, er en pædagogisk Uddannelse en Livsbetingelse, uden hvilken en Lærerstand i Ordets væsentlige Betydning ikke kan blive til. Den af den svenske Regering i Juni 1873 med denne Sag for Øje nedsatte Kommission udtaler sig herom i følgende Ord: „At Lærervirksomhedens Udøvere faa en formaalstjenlig praktisk Forberedelse til deres vigtige Kald, er et uafviseligt Samfundskrav, medmindre Undervisningsanstalterne skulle blive til Hjemsteder for umodne, uprøvede Lærerkræfters Eksperimenter, med det Resultat, at nogle efter lang Famlen og adskillige Misgreb lykkelig naa til en brugbar eller endogsaa udmærket Metode, men mange paa den anden Side aldrig komme længere end i det ene Tilfælde til almindelige Regler uden Evne til at anvende dem, i det andet Tilfælde til ydre Færdighed og Rutine uden Indsigt i den