Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

374 LÆRERUDDANNELSE. rette Behandling af Undervisningsgenstandene eller Disciplene og derfor uden Kærlighed til et Kald, der under saadanne Omstændigheder drives som et Haandværk eller en blot Næringsvej.“ Den Kritik, der i en længere Aarrække stadig har ledsaget den højere Skoles Virksomhed hos os og er traadt frem snart som Anklage for Overlæsselse, snart som Angreb paa Undervisningsmetoden, maa for en Del siges at være fremkaldt ved, at den unge Videnskabsmand, væsentlig opfyldt af sin Videnskabs Krav, gaar til sin Skolegerning uden at have lært at se denne i et pædagogisk Lys. Han mangler Øvelse i ad Tankens Vej alsidig at drøfte den foreliggende Kundskabsgrens opdragende Betydning og afveje det pædagogisk væsentlige mod det uvæsentlige, og han mangler Kendskab til, hvorledes man til andre Tider og paa andre Steder er gaaet til Værks ved Gennemfør elsen af den samme Opgave, et Kendskab, som paa Grund af den rige Lejlighed, det giver til frugtbar Sammenligning, nødig maa savnes af nogen Lærer. Han mangler endelig det disciplinerede Herredømme over sine egne Kræfter, som kun opnaas sikkert og hurtig, hvor man har Adgang til at øve dem, støttet ved advarende eller tilskyndende Vink fra Indehavere af en modnere og rigere Erfaring. Et Blik paa de Bestræbelser, der udfoldes i vore Nabolande mod Syd og Nord, vil vise, hvor nødvendig man der har anset en pædagogisk Læreruddannelse for at være, ogsaa for den højere Skoles Vedkommende. I Berlin oprettedes allerede 1787 under Gedikes Ledelse et endnu eksisterende pædagogisk Seminarium for lærde Skoler, efter hvis Mønster lignende Anstalter ere oprettede i Stettin 1804, Breslau 1813 og Königsberg 1861. Paa én Gang i direkte Forbindelse med Universitet