Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

læreruddannelse. 375 og med Skole staa de pædagogiske Universitetsseminarier i Halle (opr. 1829), Gøttingen (1846) og Leipzig (1865). I Bonn findes et naturvidenskabeligt Seminarium, i Magdeburg et 1856 oprettet Konvikt til Uddannelse af Religionslærere ved de højere Skoler. Endelig er der Herbartianeren Zillers private Seminarium i Leipzig. Disse Seminarier gaa en noget forskellig Vej: snait ledsager deres Virksomhed Universitetsstudierne, snart træder den til, naar disse ere afsluttede. I Sverig har den samme Sag i mange Aar staaet paa Dagsordenen, indtil den endelig har faaet sin foreløbige faste Form ved Kundgørelsen af 16de Juni 1875. Den svenske Rigsdag havde i Januar 1873 i Tilslutning til Regeringen erklæret sig „fuldstændig overbevist om, at paa Læreruddannelsen og den Indflydelse, den er i Stand til at øve paa den offentlige Undervisning, kommer det til at bero, langt mere end paa særskilte Forskrifter og Lovbestemmelser, ikke alene, om Overanstrengelsen i vort Lands Skoler virkelig og paa varig Maade skal blive afhjulpen, men ogsaa, om vort Undervisningsvæsen i sin Helhed skal naa til at faa et højere Sving og gøre et længe attraaet Skridt fremad . Den udtalte derfor det Ønske, at der „allerede for næste Rigsdag maatte blive fremsat Forslag om Indretningen af en Anstalt for Uddannelse af Elementarlæ-rere [Lærere ved højere Skoler]“. Den af Regeringen nedsatte Kommission afgav i Slutningen af Aaret sin Betænkning, hvori den gennemgaar, hvad der rundt om i Europa er gjort til denne Sags Fremme, og, inden den afgiver sit eget Forslag, fremhæver de fuldstændigste Former for højere Læreruddannelsesanstalter, der foreligge i tidligere svenske Forslag eller paa bestemte Steder i Udlandet. Disse sidste ere: 1) Det filologisk-histo-