Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

DEN LÆRDE SKOLE. lede, danne koncentriske Ringe uden om hverandre. Her er det, Dr. Pingel indtager sin Stilling i Kampen mod den lærde Skoles Tvedeling; thi „nu har Skolen“, efter hans Mening, „faaet to Centrer. Hidtil førte den alle sine Disciple ad en og den samme Dannelsens Vej; men nu stiller den Smaadrenge det for deres hele Liv betydningsfulde Valg mellem to Dannelsessfærer, hvis Væsen og Værdi de ere lige saa lidt i Stand til at dømme om som den, der kun kender Frugtens Skal, til at dømme om dens Kærne,“ og det, uagtet „selve Dannelsens Væsen og Idé forbyde denne Dobbelthed og denne Ligestilling af de historiske og naturvidenskabelige Fag i pædagogisk Henseende“ (S. 12). Han hævder de historiske Videnskaber Forrangen og Pladsen i Højsædet som dem, i hvilke Mennesket samler sig om Dannelsens egentlige punctum saliens; thi „Historien, som fører tænkende, følende og villende Mennesker frem for vor Betragtning, bringer os ikke blot til at tænke disse Menneskers Tanker, føle deres Følelser, ledsage deres Fantasis Flugt, men sætter ogsaa uaf-bnult vor moralske Dom i Bevægelse, tvinger os til at billige eller misbillige og indvirker saaledes gennem ansporende eller frastødende Eksempler paa hele vort Viljesliv. I Matematikken, Fysikken eller Naturhistorien ere vi som Eneboere i Ørkenen, i Historien ere vi bestandig mellem vore egne“ (smst.). „De matematiske og fysiske Studier kunne give os mangfoldige Midler i Hænde, som vi kunne anvende til Menneskers og Menneskesamfundets Nytte. Men Følelsen af at høre med til dette, at skylde dette alt, hvad vi formaa, at bære . et uendeligt Ansvar overfor dette, denne Følelse kan kun Beskæftigelsen med de menneskelige Videnskaber give, for saa vidt dsn overhovedst kan faas gennem