Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

55 DEN LÆRDE SKOLE. Studium og Opdragelse“ (S. 13). Derfor er det Dr. Pingels Forslag, „at Tvedelingen opgives, og at de historiske Fag atter blive Hovedfagene for alle Disciplene“ (S. 43). Men der spirer paa Bunden af hele denne Betragt-ningsmaade, maaske ubevidst for Forfatteren, en Tanke, i Kraft af hvilken mere end denne Tvedeling i det offentlige Skolevæsen maatte opgives. Thi er den almenmenneskelige Dannelse kun én og som saadan den bevægende Drivkraft i Skolens Virksomhed, saa vil denne Enhed afføde Tanken om den, maaske fjærne, Fremtidsskole, i hvilken alle vandre ad de samme Kundskabens Veje hen imod Maalet, medens nu nogle maa nøjes med draabevis, som af en Teske, at faa til-maalt, hvad der bliver andre til Del som af et rislende Kildevæld. Lad os her for tredje Gang spørge Come-nius til Raads, ligesom man i Fremtiden mange Gange vil vende tilbage til hans Tanker og Planer. „Vil man have en almindelig Undervisning i alt menneskeligt og for alle Mennesker,“ siger han, „saa maa de gaa en og samme Vej for at vække og opmuntre hverandre. Skal alle dannes til alle Dyder, lære Beskedenhed, Endrægtighed, Samvittighedsfuldhed at kende, saa maa man ikke skille Menneskene fra hverandre efter Stænder eller Klasser. Ved det sjette Aar lader det sig endnu ikke for noget Bams Vedkommende sige, hvortil det føler sig bestemt; Tilbøjelighederne træde først senere frem. Heller ikke er det de rigeres og fornemmere» Børn alene, der ere kaldede til højere Dannelse og Stilling. Vinden blæser, hvorhen den vil. For Gud gælder ingen Personsanseelse; for Skolen gælder samme Lov.“