Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LÆBERL1 DDANNELSE. 377 Spørgsmaal drøftes, og endelig Forelæsninger over Pædagogikkens Historie og System. — — IL Af et Foredrag i Folketinget 16. Februar 1892. Efter stenografisk Gengivelse. __________Man vilde være meget galt inde paa Tingene, hvis man vilde gaa ud fra, at det ene fornødne for en Lærer er at have de Fagkundskaber inde, som man i de enkelte Undervisningsfag skal lære fra sig. At være en lærd Mand er jo paa ingen mulig Maade det samme som at være en dygtig Lærer, og netop den samme Modsætning kommer frem som Forskellen mellem at have tilegnet sig Fagkundskaber og at have Evne til at meddele dem til andre. Jeg kan ikke dele den Fiygt, som en af de første Talere i Mødet udtalte for Metode ved Undervisningen, jeg tror, der er en umotiveret Sky for Metode hos visse Kredse her i Landet, blandt andre ogsaa af dem, som i øvrigt have arbejdet ivrigst i Undei-visningens Tjeneste, men for hvem Ordet „Metode“ har staaet som et Fugleskræmsel, i Stand til at jage alle bevingede Væsener, Ord og Tanker, bort. Metode er jo i Virkeligheden ikke andet end den naturlige lorm, hvori en Sag lægges til rette for at føres til sit paatænkte Endemaal. En Undervisning uden Metode er en planløs Virksomhed, en tilfældig Undervisning, en Undervisning, der falder fra hinanden i lutter Smaastum-per, medens den sammenarbejdede Undervisning, den, i hvilken til enhver Tid en Personligheds Forhold til sin Opgave giver sig til Kende, i sig selv er en metodisk Undervisning. Det gælder her som ved alle Virksom-