Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LÆRERUDDANNELSE. 379 foldet sig her hjemme ad privat Vej, fremdeles blomstre, lad den skaffe dem, der ville være Lærere og Lærerinder, de Kundskaber, de senere skulle meddele i Skolen, men lad den egentlige Forberedelse til at blive Lærer, den særlig pædagogiske Fordannelse, samles for dem alle i en Institution, som kan være Organ for denne bestemte Side af Sagen, der ei noget for sig i Modsætning til eller i Forbindelse med alt det andet, som hørør Lærsrvirksomheden til. Paa samiDø Maade som Universitetet skal være Udtryk for den videnskabeligs BsvægGlss i Laudot, paa samme Maade vil det være naturligt at lade et Akademi eller en Højskole, hvad man nu vil kalde det, tage særlig den Opgave ’op at give dem, der ikke skulle være Videnskabsmand, men Mellemmænd mellem, hvad Videnskaben har bragt frem, og hvad den store Befolkning i sine højere og lavere Kredse skal tilegne sig, dem, dei skulle være Udtryk for den egentlige Lærerbevidsthed og Lærergerning, den rette Indvielse i, hvad det vil sige at være Lærer, og ikke blot se hen til, at de tilegne sig de fornødne Fagkundskaber. Jeg kunde tænke mig Muligheden af, at man delte Læreruddannelsen ud fra den Opfattelse, at den private Virksomhed fuldt ud kan meddele de Kundsk<ib6r, som høret til, iB6n at der dösudöii bshøves 6n nwic conticil Paaviikning, som Staten og det offentlige bedst kan tage i sin Haand, en almindelig Vejledning i, hvad selve Lærervirksomheden som saadan vil sige. Naar jeg lægger nogen Vægt paa denne Tanke, saa er det ogsaa, fordi jeg tror, en saadan Ordning vilde kunne raade Bod paa en Skavank, vort Skolevæsen i høj Grad lider under, nemlig den Kløft, der er mellem Lærere ved de højere og ved de lavere Skoler, Manglen paa Følelse af, at